ASK vs. Depot Beregner – Hvad kan bedst betale sig?

Skal du investere via en aktiesparekonto (ASK) med en akkumulerende global ETF fra Skats positivliste — eller på et almindeligt depot med en aktiebaseret, udbyttebetalende investeringsforening? ASK vinder i langt de fleste scenarier, men depot kan have en fordel ved meget lang tidshorisont og høje afkast. Beregneren viser dig den præcise forskel i din situation.

ASK vs. depot — hvad giver mest i hånden?

Sammenligningen her tager udgangspunkt i to konkrete produkter: en akkumulerende global ETF (WEBN) på Skats positivliste i aktiesparekontoen og en aktiebaseret, udbyttebetalende dansk investeringsforening (SPVIGAKL) på det almindelige depot. Det er det klassiske valg mange danskere står over for, og det er ikke tilfældigt at ETF'en skal være på positivlisten — kun godkendte værdipapirer må handles på ASK.

ASK vinder i langt de fleste tilfælde

ASK har to fordele der virker i samme retning: skatten er kun 17% — langt under de 27–42% man betaler på depot — og ETF'er er markant billigere i ÅOP end tilsvarende investeringsforeninger. De to fordele forstærker hinanden over tid. Resultatet er at ASK typisk leverer en betydeligt højere slutformue, uanset om tidshorisonten er 10, 20 eller 30 år.

Depot kan vinde ved meget lang horisont og højt afkast

Den eneste situation hvor depot konsekvent slår ASK, er ved meget lang tidshorisont (30–40 år) kombineret med høje afkast. Forklaringen er at den udskudte skat på depot fungerer som et rentefrit lån fra staten: pengene der ellers ville gå til SKAT hvert år, forbliver investeret og trækker fuld rente. Jo højere afkastet er, og jo længere lånet løber, desto mere er det værd. Men det kræver altså ekstraordinære betingelser for at overstige ASK's fordele.

Pas på progressionsgrænsen ved realisering

Selv i de scenarier hvor depot vinder på papiret, er der en praktisk faldgrube: når du til sidst sælger ud, beskattes hele gevinsten på én gang. En stor realisering kan hurtigt overstige progressionsgrænsen på 61.000 kr. for enlige (122.000 kr. for samlevende), og alt over grænsen beskattes med 42% frem for 27%. I praksis bør man overveje at realisere over flere indkomstår — fx sælge en del hvert år op til grænsen — for at begrænse skattetrykket. Denne optimering er ikke indregnet i beregnerens tal.